Quantcast
Channel: PlantePusherne – vegansk mad
Viewing all articles
Browse latest Browse all 35

Hjemmelavet sojayoghurt (uden termometer)

$
0
0
hjemmelavet sojayoghurt

Du behøver ikke bruge mange minutter på at lave hjemmelavet sojayoghurt. At producere en portion sojayoghurt svarer nogenlunde til at være kicker på et amerikansk fodboldhold. Du er på sammenlagt 0,1% af spilletiden og resten af tiden kan du bare sidde og vente og heppe på dine holdkammerater (mælkesyrebakterierne) og have tillid til, at de gør deres bedste.

Det er super nemt når bare du kender faldgruberne og du behøver ikke noget specialudstyr, ikke engang et termometer: Lun sojamælken til håndtemperatur og tilsæt mælkesyrebakterier. Men det kan altså nemt gå galt hvis du ikke lige følger et par grundregler. Og når jeg snakker om at det går ‘galt’ så mener jeg at yoghurten bliver grynet, smager gæret eller ikke bliver tyk. Så hvis du bruger lidt tid på at læse mine tips, vil du til evig tid kunne producere en lækker hjemmelavet sojayoghurt – halvt i søvne og med venstre arm bundet på ryggen.

Det, du skal huske på er: Ro, renlighed og regelmæssighed. (jeg vil anbefale dig at læse mere i Kunsten at syrne plantemælk – inkl. FAQ og fejlsøgning inden du går i gang). Den korte version lyder som følger:

RO: Når syrningen foregår, skal beholderen med mælk være helt i ro, ikke noget med at ryste eller røre. Syrningen slutter først efter først 24 timers mild varme og så ca. 12 timers afsluttende tur i køleskabet.

RENLIGHED: Overhæld dine glas/beholdere, decilitermål og ske mm. med kogende vand inden de kommer i kontakt med sojamælken.Vask hænder.

REGELMÆSSIGHED: Hvis du ikke har en form for termostatstyret inkubator (a la en yoghurt maker), så pak beholderen godt ind efter mælken er lunet, så den kan vedligeholde en nogenlunde konstant temperatur under syrningen. Stil den på et lunt men IKKE meget varmt sted. Se mere her. Når sojayoghurten har syrnet færdigt (inkl. 12 timer på køl), skal den se helt blank ud og være ret fast. Der samler sig lidt valle på toppen og det kan du forsigtigt hælde fra, så det ikke fortynder yoghurten.

Sojayoghurt hjemmelavet

Yoghurten bør ved det her stadie være fast nok til at du kan tippe beholderen uden at yoghurten glider ud (i hvert fald hvis du har lavet det i flere små beholdere). Hvis ikke, så tip den kun lidt og dyp dit rene viskestykke eller køkkenrulle i vallen og sug det op. Smag til som angivet i opskriften, rør grundigt rundt med et håndpiskeris (ikke med blender) og brug den som du ellers bruger sojayoghurt 🙂

sojayoghurt uden termometer

Hvorfor jeg anbefaler at tilsætte en form for sukker eller agavesuirup (bare en smule) og foreslår at du bruger flere små forme fremfor 1 stor samt en masse tips og tricks til at få succes, kan du ligeledes læse om i mit uddybende indlæg om Kunsten at syrne plantemælk.

Mælkesyrekapsler kan i øvrigt købes i Matas eller i online helsekostbutikker. Jeg bruger altid disse.

5.0 from 2 reviews
Hjemmelavet sojayoghurt - uden termometer
 
Forb.
Tilb.
i alt
 
Af:
Giver: ½ L
Ingredienser
  • ½ L sojamælk
  • 2 kapsler mælkesyrebakterier (kan erstattes af ½ dl frisk syrnet planteyoghurt)
  • 1 tsk rørsukker/agavesirup (kan udelades, men giver både bedre smag og tykkelse)
  • Evt. kan du smage til mere syre i form af citronsyre, mælkesyre eller citronsaft.

    REDSKABER
  • Glasbeholder til syrning, lille gryde, decilitermål, en røreske af metal, et lunt sted hvor den kan stå i 24 timer, se mere her.
Metode
  1. Start med at koge omkring en halv fyldt elkoger med vand, og hæld så kogende vand over dine redskaber efterhånden som du skal bruge dem.
  2. Skold den beholder du vil bruge, tøm den for vand, kom låg på og stil den ned i dit 'syrningssted' så den kan varme det lidt op.
  3. Hæld sojamælken i gryden og lun den langsomt. Bruger du en mælk der har være åbnet i før nu, så skal du starte med at varme mælken op til den begynder at ryge og så lade den køle ned igen før du fortsætter.
  4. 'Mål temperaturen': Når du dypper bagsiden af din (rene!) hånd og mælken føles en lille smule lun (som et karbad man har lyst til at hoppe i), så kan du regne med at den er lidt over 40 grader. Det er perfekt til formålet. (Har du et termometer, så gå efter 42-45 grader).
  5. Kom evt. agave/sukker i.
  6. Åben mælkesyrekapslerne (eller tag yoghurten) og tøm dem ned i mælken, rør rundt med den skoldede ske.
  7. Hæld mælken i den/de skoldede beholdere og pak dem straks ind i de tæpper/kasser eller hvad du nu har forberedt som isolation. Lad den stå helt uberørt i 24 timer - ikke røre/ryste/smage etc.
  8. Efter 24 timer pakker du den forsigtigt ud så den ikke bliver rystet og stiller den på køl i 12 timer. 6 timer er nogle gange nok, men jeg har bedst erfaring med lang eftersyrning.
  9. NU kan du prøvesmage den. Er du tilfreds med syrligheden kan du smage den til og bruge den: Kom et lille nip salt i, eventuelt sukker og rør godt rundt. Lad endelig være med at blende den, det bliver den blot sjasket af. Hvis du nu alligevel vil have den mere syrlig så kom citronsýre/citronsaft eller lignende i.
  10. Hvis du ikke er helt tilfreds med syrligheden efter 10-12 timers nedkøling, så bare lad den stå 12-24 timer mere på køl. Den vil blive endnu mere syrlig i smagen og også lidt tykkere i konsistensen.
Tips
- Holdbarheden afhænger meget af hvor renlig du har holdt yoghurten. Omkring 2-5 dage på køl efter afsluttet syrning. Syre og sukker forlænger holdbarheden.
- Jo mindre du rører i den, og jo koldere den er, jo fastere konsistens får den. Så spis den helst direkte fra køl og rør kun i den når du skal smage den til. Undlad at blende den i et forsøg på at få den glat (medmindre den er blevet decideret grynet).
- I nogle opskrifter angives syrningstiden til 12/12 altså 12 timers varme og 12 timers eftersyrning. Dette har jeg kun prøvet uden sukker og jeg var ikke så imponeret over resultatet.
- Hvis den er blevet grynet, så fortvivl ej. Det går kun lidt ud over smagen og du kan blende den meget kort så den bliver glat, men ikke helt så blank som hvis syrningen var foregået helt rigtigt. Desværre gør blendningen den også mindre tyk. Den genvinder lidt af tykkelsen hvis den får lov at stå på køl igen, nogle timer eller natten over. Læs i øvrigt i mit afsnit <a href="https://plantepusherne.dk/kunsten-at-syrne-plantemaelk" target="_blank" data-mce-href="https://plantepusherne.dk/kunsten-at-syrne-plantemaelk">fejlsøgning</a> om hvad, der kan være gået galt, siden den er blevet grynet.

Hvordan bliver konsistensen på hjemmelavet sojayoghurt?

Som nævnt bliver den lidt tykkere (og mere syrlig) jo længere den får lov at stå på køl, men eftersom den fordærver efter noget tid er der grænser for hvor tyk du kan få den på denne måde. Den minder mere om yoghurt i tykkelsen og er ikke lige så tyk som tykmælk eller ymer. Du kan prøve at dræne den af i et kaffefilter natten over for at skille mere valle fra. Jeg vil foreslå at du gør det inden omrøring og tilsltning af salt mm. Du kan også komme lidt gul fiber HUSK i (den fine). Det ser ikke kønt ud, men man kan faktisk slet ikke fornemme de der ‘korn’ når man spiser det. Brug ca. 1/2 tsk til 1/2 liter yoghurt, rør rundt og se efter et kvarters tid om du er tilfreds med konsistensen. Putter du for meget i, bliver den meget geléagtig i konsistensen og minder om det finske, syrnede yoghurtprodukt ‘fil’. Yoghurten til højre har fået lidt fiberHUSK.

Sojayoghurt med HUSK

Det er virkelig lækkert med den dér unikke syrlige smag af mælkesyrebakterier som vi er vant til fra komælksprodukter. Og du kan altså ret nemt lave din helt egen sojayoghurt og få samme smagsoplevelse 🙂 Hvis du sætter mælken over mandag aften, så kan du spise sojayoghurt onsdag morgen og hvis du tænker “36 timer!?!?! – så længe kan jeg ikke vente!” så husk de berømte ord:

Hjemmelavet sojayoghurtNina fra PlantePusherne


Viewing all articles
Browse latest Browse all 35

Trending Articles


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Japanstudier


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


Kirisame Marisa (Touhou)


Charlotte (Puella Magi Madoka Magica)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Sælges: NLE 54 RCA kabel (Kabler)


Brook (Onepiece)


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Knabstrup lervarefabrik - tallerken


dampmaskine mamod


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Hakurei Reimu (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Oshino Shinobu (Bakemonogatari)


Sælges: Holfi Pre NB 1.5.1 vcs (Forforstærker)


Irma krus i original æske med linjenummer fra sporvogne


KAFFEDÅSE FRA KNABSTRUP!